Hjertelungeredning

Hjertelungeredning er også kendt som hjertemassage og kunstigt åndedræt. Med hjertelungeredning holder du kunstigt gang i blodcirkulation og iltning af blodet, når en person har hjertestop. Herved sikrer du personen de bedst mulige vilkår for, at blive genoplivet, når der kommer en hjertestarter, som giver personen et stød.

Du skal give hjertelungeredning til en person som er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt. Er du i tvivl om vejrtrækningen er normalt, er den ikke normal.

Hvordan gives hjertelungeredning – hjertemassage

Start med at blotlægge personens brystkasse. Placér den ene hånds håndreod midt på personen, og placér den anden hånd ovenpå. Flet fingrene og løft op, så du kun trykker med håndroden. Sørg for at få din skuldre til at være lodret over dine hænder, stræk dine arme helt ud. Tryk brystkassen 5-6 cm ned, i en rytme der hedder 100-120 gange per minut.

Efter 30 tryk skal du give kunstigt åndedræt.

For et give kunstigt åndedræt skal du placere din ene hånd på personens pande, og placere 2 lodrette fingre under den hårde del af personens hage. Klem om næsen med tommel og pegefinger på den hånd, du holder på panden. Bøj personens hovede bagover til naturlig modstand, og giv 2 indblæsninger, til brystkassen netop hæver sig. Efter de 2 indblæsninger giver du igen 30 tryk. Fortsæt med 30 tryk og 2 indblæsninger indtil en hjertestarter er klar til brug.

Er du ikke fortrolig med at give kunstigt åndedræt, kan du i stedet vælge at give hjertemassage uden afbrydelser.

Tips til hjertelungeredning

Se denne video fra Dansk Råd for Genoplivning, som viser hvordan du skal give hjertelungeredning.

Er i flere omkring personen, anbefales det at bytte hvert andet minut, så den der giver hjertemassage hele tiden yder en optimal hjertemassage. Herved opnåes den bedste hjertelungeredning.

Vil du gerne lære hvordan du giver hjertelungeredning, tilbyder vi hjertestarterkursus på din adresse.

Hjertestop i tal

Hvert år falder ca. 5.000 danskere om med hjertestop udenfor hospital. Ca. 14 % overlver*. Chancen for at overleve et hjertestop kan øges til 50-70%. Det kræver blot at flere træder til med hjertelungeredning og stød fra en hjertestarter, inden ambulancen når frem.

* Kilde: Dansk hjertestopregister, tal for 2020

Udgivet i Genoplivning - hvordan, Nyheder.