Bliv instruktør i genoplivning

Vil du være instruktør i genoplivning? Så læs hvordan her.

Hos Styrpåhjertestarteren.dk vægter vi kvaliteten og fagligheden højt. Derfor har vi valgt, at benytte os af kurser baseret 100% på guidelines fra Europæisk Råd for Genoplivning (ERC).

Disse retningslinjer bruges af flere anerkendte organisationer i Danmark, bl.a. Dansk Svømmeunion (livredderdommerkursus), Hjerteforeningen (Giv Liv instruktør uddannelsen), og Trygfonden Kystlivredning.

Det betyder også, at du har muligheden for at udvide dine kompetencer som instruktør i genoplivning. Læs her hvordan du bliver en del af instruktørteamet i styrpåhjertestarteren.dk, hvis du har gennemført ERC instruktøruddannelsen. Uanset hvilken af de nævnte organisationer, du har gennemført instruktør uddannelsen i, skal du superviseres 2 gange. At blive superviseret, betyder at du underviser under observation af en erfaren instruktør, som hjælper dig undervejs. Når kurset er gennemført, giver instruktøren dig feedback, så du bliver klædt på til, at stå helt på egne ben.

Har du allerede gennemført dine supervisioner, vil vi gerne se dig undervise, inden vi slipper dig løs som instruktør.

Bliv 4 timers instruktør (BLS provider) – instruktør i genoplivning

Er du allerede Giv Liv / Hjerteredderinstruktør i Hjerteforeningen, har du sikkert hørt om at “blive 4 timers instruktør”. Men hvad indebærer det præcis?

Allerførst er det en forudsætning, at du har afholdt de kurser, du forpligtede dig til, da du blev uddannet hos hjerteforeningen.

Da du deltog i instruktøruddannelsen deltog du i 3 moduler:

Modul 1:

Var et almindeligt brugerkursus, i daglig tale kaldet et 4 timers kursus. Kursets officielle navn er BLS Provider eller HLR/AED. Alle kan deltage i et BLS provider kursus uden forudgående kendskab til hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Det er dette kursus, du har mulighed for at blive instruktør på.

Modul 2:

Her gennemførte du kurset, som klæder dig på til, at undervise voksne i hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Du blev præsenteret for 4-trins modellen og gennemførste din første undervisning som instruktør i genoplivning.

Modul 3:

Her fik du din Giv Liv / Hjerteredder certificering efter at have gennemført dit første Giv Liv / hjerteredderkursus. Dette kursus gennemførte du under supervision, og fik feedback efterfølgende.