Hjertemassage og hjertestarter – 4 timers kursus

kr.3.995,00

Lær at bruge hjertestarteren

Kategori:

Beskrivelse

Lær at bruge en hjertestarter og yde den vigtige hjerte-/lungeredning (hjertemassage og kunstigt åndedræt). På kurset er i maks. 6 deltagere pr, instruktør, dukke og hjertestartertræner, hvilket sikrer en rigtig god læring. Rammerne sikrer at dine deltagere får rigtig godt styr på brug af hjertestarter, og ikke mindst at kunne give en effektiv og livgivende hjerte-/lungeredning. Kurset er godkendt af Dansk Råd for Genoplivning (DRG) og Europæisk Råd for Genoplivning (ERC).

Kurset bygger naturligvis på de nyeste Guidelines indenfor genoplivning. Med et bevis fra ERC har du/dine medarbejdere et anerkendt bevis på dine/jeres færdigheder i genoplivning, samt stærke kompetencer i hjertemassage og brug af hjertestarter.

Hjertemassage er den vigtigste, enkeltstående handling, du kan udføre inden ambulancen når frem, til en person med hjertestop. Kombineres den kunstigt åndedræt og stød fra en hjertestarter indenfor 3-5 minutter, øges overlevelseschancen til at sted mellem 50 og 70% – den generelle overlevelse efter et hjertestop udenfor hospital i Danmark ligger omkring 15%.

Udover hjertemassage og brug af hjertestarter, lærer du også hvordan du kan hjælpe en person med et fremmedlegeme i luftvejene – populært kaldet, førstehjælp til person med noget galt i halsen. Desuden trænes stabilt sideleje, som benyttes når en person er bevidstløs, men har normal vejtrækning.

Hjertemassage og brug af hjertestarter er også en vigtig del af livredderprøven, hvorfor vi altid anbefaler at livreddere træner hjertemassage jævnligt, udover den årlige livredderprøve. er du livredder anbefaler vi også et kig på kurset livredderførstehjælp, som er et helt nyt førstehjælpskursus målrettet livreddere. På kurset trænes livredderen i brug af medicinsk ilt til genoplivning samt spinal stabilisering i vand og evakuering af person med skade på nakkehvivler/rygsøjle.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hjertemassage og hjertestarter – 4 timers kursus”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *