Sikkert igang med vinterbadning – guide til en god start

Mere end 25.000 danskere er medlem af en vinterbadeklub – langt flere dyrker vinterbadning

  • Forbedret insulinfølsomhed – bedre til at regulere kulhydrat / sukker
  • Fordelagtige ændringer i blodplader og EPO koncentrationer (naturlig bedre ilttransport)
  • Ændringer i kardiovaskulære risikofaktorer, særligt for kvinder
  • Generel forbedret mental tilstand – øget dopamin koncentration

Man dør ikke af hypotermi ved vinterbadning, men der kan ske andre ting, kramper kan medføre drukning, risiko for hjertesvigt, hold hovedet varmt – hold det over vandet!

Gå progressivt frem: dyb, få ro på, op som begynder

Hvis du har hjreteproblemer er det en særlig god idé at spørge din læge til råds

  1. Bad aldrig alene
  2. Spinrg aldrig på hovedet – Kulde
  3. bad kun hvor du kan bunde, vanddybde ca. 1,5 meters dybde
  4. skridsikkert trappe/gelænder, så du nemt kan komme op
  5. undgå undersstrøm, særligt hvis der er is!
  6. hivs der skal hugges hul i isen, min 3 x 3 meter
  7. der må ikke hugges flere huller ved siden af hinanden, man må aldrig forsøge at svømme under isen
  8. nyis kan være meget skarp
  9. vejen (broe) ned til vinterbladepladsen, skal holdes is- og snefri.

Sauna eller ej:

8 simple stems til fri vinterbadning

  1. tag en ven med hen til et sted hvor der er vand
  2. træk vejret dybt under afklædning
  3. dyp underben og underarme (fortsæt med at trække vejret dybt og roligt
  4. Nedsænk resten af kroppen og halsen i vandet (fortsæt med at trække vejret dybt og roligt
  5. Få ro på din vejrtrækning og slap af i kroppen
  6. Gå roligt op ad vandet igen
  7. tør dig og tag tøj på – start med overkroppen
  8. pak sammen og giv dig selv og din bademakker en high five

Når du er i vandet:
dyb vejrtrækning giver mere ro på

hvis muskler begynder at krampe, skal du hurtigt op, undgå at blive i så længe

hvis håret bliver vådt, afkøles du hurtigere – tag gerne en hue på

nerveender lammes, derfor føles der ikke altid koldt, når man har været i

start tidligt – sensommeren med 2-3 dyp om ugen og gå progressivt frem

øv dig evt. hjemme under den kolde bruser – giver dog ikke den samme effekt på kroppen, men kan hjælpe på den mentale barriere,

fysisk aktivitet bagefter hjælpe med at få varmen (squats, sprællemand etc.)

Tips & triks til at gøre det ubehagelige mere mageligt:

Hue – som minimum til at tage på, når du kommer op med vådt hår

skærm mod vind og vejr efter dyb, morgenkåbe, stort håndklæde etc.

Noget at stå på, skærmer for koldt underlag, kan foldes over tærerne, sikre mod glat underlag

Uld på bagefter . merino

fællesskab!

10-11 minutter om ugen, for at opnå gavnlige effekter (1-2 grader kan måske nøjes med 5 minutter om ugen). Med sauna 1 time om ugen – slut med det kolde for at opnå størst effekt – sikkert men ukomfortabelt.

Slut på detr kolde vand, så kroppen selv skal varme op = størst effekt.

Brændende effekt på ryggen stammer formntlig fra det brune fedt

Kilde: Moten Vinther

Hjertestarterdagen

Hjertestarterdagen, hvert år den 16. oktober er en international begivenhed, hvor der sættes fokus på at redde liv med hjertestarteren. Hjertestarterdagen i Danmark er koordineret af Dansk Råd for genoplivning, som i samarbejde med TrygFonden siker at der er relevant materiale til rådighed.

At redde liv er mere end blot vores forretningsgrundlag, det er også en hjertesag! Derfor er vi også at finde i forbindelse med den internationale hjertestarterdag d 16. oktober. Her forsøger vi at finde et velbesøgt sted, hvor vi, helt gratis, står og deler ud af viden om hjertestartere og genoplivning.

Hjertestarterdagen, er den også for børn?

Børn kan også lære om genoplivning og brug af hjertestarter, og de fleste er yderst nysgerrige på emnet! Derfor ynder vi også stå på steder hvor børn og forældre kommer og har en hyggelig dag.

Hjertelungeredning

Hjertelungeredning er også kendt som hjertemassage og kunstigt åndedræt. Med hjertelungeredning holder du kunstigt gang i blodcirkulation og iltning af blodet, når en person har hjertestop. Herved sikrer du personen de bedst mulige vilkår for, at blive genoplivet, når der kommer en hjertestarter, som giver personen et stød.

Du skal give hjertelungeredning til en person som er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt. Er du i tvivl om vejrtrækningen er normalt, er den ikke normal.

Hvordan gives hjertelungeredning – hjertemassage

Start med at blotlægge personens brystkasse. Placér den ene hånds håndreod midt på personen, og placér den anden hånd ovenpå. Flet fingrene og løft op, så du kun trykker med håndroden. Sørg for at få din skuldre til at være lodret over dine hænder, stræk dine arme helt ud. Tryk brystkassen 5-6 cm ned, i en rytme der hedder 100-120 gange per minut.

Efter 30 tryk skal du give kunstigt åndedræt.

For et give kunstigt åndedræt skal du placere din ene hånd på personens pande, og placere 2 lodrette fingre under den hårde del af personens hage. Klem om næsen med tommel og pegefinger på den hånd, du holder på panden. Bøj personens hovede bagover til naturlig modstand, og giv 2 indblæsninger, til brystkassen netop hæver sig. Efter de 2 indblæsninger giver du igen 30 tryk. Fortsæt med 30 tryk og 2 indblæsninger indtil en hjertestarter er klar til brug.

Er du ikke fortrolig med at give kunstigt åndedræt, kan du i stedet vælge at give hjertemassage uden afbrydelser.

Tips til hjertelungeredning

Se denne video fra Dansk Råd for Genoplivning, som viser hvordan du skal give hjertelungeredning.

Er i flere omkring personen, anbefales det at bytte hvert andet minut, så den der giver hjertemassage hele tiden yder en optimal hjertemassage. Herved opnåes den bedste hjertelungeredning.

Vil du gerne lære hvordan du giver hjertelungeredning, tilbyder vi hjertestarterkursus på din adresse.

Hjertestop i tal

Hvert år falder ca. 5.000 danskere om med hjertestop udenfor hospital. Ca. 14 % overlver*. Chancen for at overleve et hjertestop kan øges til 50-70%. Det kræver blot at flere træder til med hjertelungeredning og stød fra en hjertestarter, inden ambulancen når frem.

* Kilde: Dansk hjertestopregister, tal for 2020

Livredderprøve Herning

Mangler du en livredderprøve i Herning? Så er du landet det helt rigtige sted. Vores interesse for genoplivning udspringer af mange år som livredder, og aflæggelse af livredderprøver i Herning, Midtjylland og Vestjylland.

Livredderprøven bør tages hvert år, af alle som står med ansvar ansvar for vandsikkerhed.

Vi har erfaring med livredderprøve til lærere, til svømmeklubber og til åbent vand.

Hvad er en hjertestarter?

Du har helt sikkert set en hjertestarter hænge i sit grønne eller røde skab hos købmanden, ved svømmehallen eller i skolegården.

Med mere end 23.000 offentligt tilgængelige hjertestartere på landsplan, og mere end 15.000 der er tilgængelige døgnet rundt*, kan du ikke undgå at komme forbi en hjertestarter nærmest hver eneste dag.

* Kilde: www.hjertestarter.dk – find en hjertestarter

Men hvad er en hjertestarter?

En hjertestarter er en elektronisk enhed, som bruges til at genoplive en person, der har fået hjertestop. Alle kan bruge en hjertestarter – du skal blot pakke den ud, tænde for den, og følge dens instruktioner.

Mange føler en større tryghed i, at lære at bruge en hjertestarter på et hjertestarterkursus, så de har prøvet at have den i hænderne, inden det en dag bliver alvor.

Hvorfor har vi så mange hjertestartere i Danmark?

Hurtigt stød fra en hjertestarter er afgørende når en person har hjertestop, det er stødet fra hjertestarteren, der kan genstarte hjertet. Derfor er det vigtigt, at en hjertestarter altid er let tilgængelig, og kan bringes til personen med hjertestop indenfor få minutter.